12.02.2011

Ansigtsmasker

 image

 

Forkæl din hud med en lækker ansigtsmaske! ;-)

Her er mine bedste opskrifter:

Æblemaske:

1 skrællet æble, 1-2 spsk. honning

Blend æble og honning til en masse. Lad masken sidde i 10 min.

Agurk mod grove porre og fedtet hud:

Agurk fremmer blodcirkulationen i det yderste væv af huden og virker sammentrækkende samtidig med at give fugt. Skræl en passende mængde agurk og blend til en masse. Lad masken sidde i 10-15 min.

Jordbærmaske:

Mos cirka 5 friske jordbær med en gaffel til en passende konsistens. Lad masken sidde i 10-15 min.

Blødgørende Bananmaske:

Banan er suveræn til at blødgøre og nære huden med. Mos ¼ banan med en smule honning til en cremet konsistens. Lad masken sidde i 10-15 min.

Foryngende tomatmaske:

Tomat virker ikke kun som en ungdomskilde indefra, også som en maske kan den virke rensende og styrkende. Blend tomat og lad masken sidde i 10-15 min.

Abrikosmaske giver smidig hud:

Abrikoser er rige på A-vitamin og gør derfor en tør hud smidig. Læg 4 tørrede abrikoser i blød i et døgn. Mos eller blend dem sammen med 2-3 spsk. yoghurt naturel. Lad masken sidde i 20 min.

Fugtgivende avocadomaske:

Mos ½ moden avocado med en gaffel. Lad masken sidde i 15-20 min.

Kokosolie giver huden næring og fugt.

Læg nogle vatrondeller i blød i koldt vand. Masser lidt koldpresset økologisk kokosolie i cirkulære bevægelser i ansigtet.
Vask kokosolien af med de våde vatrondeller.
Kokosolie er også godt som en hårkur.

Vindruemaske:

Vindruer er smækfyldt med antioxidanter, som giver din hud et boost! Mos 7-10 skrællede vindruer til en passende konsistens.
Lad masken sidde i 15-20 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar