Hvad enten det er med ferskenfarvet, blodrød eller sort farve, ser et par lakerede negle godt ud.
Men hvad der ser godt ud, kan være det rene gift for din krop.
Det tyske forbrugermagasin Öko-test har foretaget en laboratorietest af 22 neglelakker i forskellige prisklasser. Testen viser, at flere af dem indeholder skadelige stoffer, som ftalater og det kræftfremkaldende stof, Benzen. Elleve af dem kan man købe i de danske butikker.
Rimmels neglelak er det eneste i testen, der indeholder det kræftfremkaldende stof, Benzen. I otte af de neglelakker, man kan købe herhjemme, viser testresultatet ydermere, at der er acrylater i produkterne. Acrylater kan forårsage hudirritationer og kontakteksem. UV-filteret Benzophenon bliver også påvist i ni af produkterne.
Det er dog ikke mere end et 'tvivlsomt' stof, idet der mangler dokumentation for, at UV-filteret har en effekt på menneskers hormoner
Fakta om de skadelige kemikalier:
Akrylater: Mange akrylater er allergifremkaldende. Der er dog stor forskel på, hvor allergifremkaldende de forskellige akrylater er, og det er ikke oplyst, hvilke akrylater der er fundet i de forskellige neglelakprodukter. Akrylater må lovligt tilsættes som ingredienser i kosmetik. Derfor skal der også stå på indholdsdeklarationen, hvilke type af akrylater produktet indeholder. Det giver allergikere mulighed for at styre uden om produkter, der indeholder akrylater de er allergiske over for.
Benzophenon: Benzophenon er et UV-filter, der lovligt må tilsættes kosmetiske produkter. Miljøstyrelsen vurderede i 2001 risikoen ved at bruge benzophenon i solcremer, efter en undersøgelse havde vist, at stoffet muligvis er hormonforstyrrende. Miljøstyrelsen vurderede, at der er en acceptabel sikkerhedsmargin for forbrugerne ved anvendelse i solcreme, hvor stoffet må indgå i koncentrationer på op til 10 %. Da de mængder man udsættes for ved brug af neglelak, er mange gange lavere end de mængder, der indgik i Miljøstyrelsens sundhedsmæssige vurdering, vil benzophenon efter alt at dømme ikke udgøre en risiko i neglelak.
Urenheder
Ftalater: I testen blev der i tre produkter fundet ftalater, som det i henhold til lovgivningen ikke er tilladt at anvende som ingredienser i kosmetiske produkter. Det drejer sig om ftalaterne DEHP og DBP, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende.
Det er dog ikke ualmindeligt at finde meget små urenheder af disse ftalater i kosmetiske produkter. Det skyldes at DEHP og DBP anvendes som blødgørere i plastik. Hvis et kosmetisk produkt under produktionen f.eks. ledes igennem plastikslanger eller opbevares i beholdere med plastiklåg, kan meget små mængder af ftalater blive afgivet til produktet. Her er der normalt tale om så små mængder, at det ikke vil udgøre en risiko for forbrugerne. Ökotest har ikke oplyst præcist hvor store mængder af DEHP og DBP der er fundet i produkterne. Det nævnes dog i artiklen at det er mindst 10 mg/kg hvilket svarer til 0,001 %.
Benzen: Benzen vides at kunne fremkalde kræft og det er derfor ikke tilladt at anvende stoffet som ingrediens i kosmetiske produkter. I analyserne foretaget af Ökotest blev benzen fundet i ét produkt i en koncentration på mindst 0,001 %. Benzen forekommer med stor sandsynlighed som en urenhed i de anvendte råvarer, og stoffet regnes derfor ikke som en ingrediens.
